Jeg elsker klassiske styles, som kan bruges på kryds og tværs og skabe et nyt og spændende outfit alt efter, hvordan man styler dem. Derfor har jeg massevis af basis styles i min garderobe, som kan bruges på et hav af forskellige måder til at skabe forskellige udtryk. Et af mine absolut yndlings brands til både klassiske styles og statement pieces er Karen by Simonsen. Et brand, som formår at designe tøj og accessories, som passer ind i enhver garderobe. Og et brand, der fylder rigtig meget i min egen garderobe.
Læs også: HOME kollektion / Karen by Simonsen



Lækker kvalitet og fantastisk pasform
Med Karen by Simonsen har jeg altid oplevet en lækker kvalitet og en fantastisk pasform. Mange af mine styles fra Karen by Simonsen har jeg haft længe og brugt meget, og det kan ikke ses. Med lidt ekstra på bagdel og lår har jeg ofte haft svært ved at finde et brand, der omfavner kvindekroppens kurver i samme stil som Karen by Simonsen. Jeg har flere forskellige typer bukser fra brandet, og de alle passer til perfektion. Det føles som en sjældenhed at have bukser, som både passer i taljen, om bagdelen og på lårene.
Basis styles, du ikke kan undvære
Noget af det, som Karen by Simonsen gør allerbedst, er basis styles. Jeg knuselsker deres standards kollektion, som består af alt fra bukser og nederdele til bluser og toppe i forskellige klassiske farver, som kan bruges til så mange forskellige outfits. Jeg er især forelsket i deres NoraKB strik med v-hals, som jeg har i mørkeblå og grå. Den perfekte striktrøje, som har fulgt mig trofast gennem efterår og vinter, og som ikke kradser.
Derudover har jeg netop opdaget og fundet en kæmpe kærlighed for deres CaroKB flared pants og CaroKB slim pants. Det er de blødeste og mest behagelige bukser med en fantastisk pasform. Jeg har især længe været på udkig efter et par tætsiddende bukser, som er flatterende og har masser af stræk. Det har deres CaroKB slim pants, som kommer i tre forskellige farver. Jeg har dem selv i sort og grå, men er simpelthen nødt til at have de mørkeblå også. Det er hurtigt blevet mine go-to bukser, som passer med enhver bluse, strik eller top.
Sidst, men ikke mindst, er mine absolut yndlings langærmede toppe fra Karen by Simonsen. Nemlig deres CandaceKB LS T-shirt. Den findes i fire farver, og I ved jo, hvad man gør, når man finder en style, man godt kan lide. Man køber den i flere farver. Jeg har den i grå og mørkeblå, men den sorte og hvide står øverst på min ønskeseddel. De er fantastiske under en blazer, under en strik om vinteren eller for sig selv med et par jeans eller bukser. De kan styles på uendeligt mange måder og er en absolut vinder i min garderobe.

