Lyko er uden tvivl mit yndlingssted at shoppe både hudpleje-, makeup-, og hårprodukter. De har et hav af forskellige brands, så jeg kan shoppe alle mine favoritter det samme sted. I dette blogindlæg vil jeg dele mine favorit øjencreme, ansigtspleje og hårpleje. Du kan også finde en masse lækre makeup-produkter og dufte, som jeg også selv køber fra Lyko. Jeg elsker at kunne købe alle mine favoritter fra ét sted.
Spar 20% med koden linemaria20 hos Lyko.com fra 30/12 – 6/1.
Rabatkoden kan ikke kombineres med andre tilbud og gælder ikke på Dr Dennis Gross, Nanolash, Eminence, Elixir Cosmeceuticals, Sisley, Sensai, Redken, Kerastase, Essence, Catrice, Creed, Dyson og The Ordinary.


Lad os starte med at snakke om øjencreme. Det er nok et af mine yndlingstrin i min hudplejerutine, og det er der flere grunde til. Jeg har altid døjet med mørke rander under øjnene, som får mig til at se udmattet og udkørt ud. Det har altid været en af de ting, jeg gerne ville ændre ved mig selv. Derfor kigger jeg altid efter øjencreme, som giver masser af fugt, og som reducerer mørke rander under øjnene.
Af disse grunde har jeg investeret i en øjencreme, som er i den dyre ende, men som jeg har hørt rigtig godt om. Inden jeg købte den, så jeg et par YouTube videoer med reviews af øjencremen og besluttede mig for at prøve den. Er jeg den eneste, der søger mod YouTube, når jeg vil høre om et produkt, som jeg overvejer at prøve?
Min lille “research” fortalte mig, at det skulle være den ultimative øjencreme til at mindske mørke rander og fine linjer rundt om øjnene. Den skulle også være så god, at man faktisk kan mærke, at den arbejder i huden, når man påfører den under øjnene. Jeg har testet øjencremen i et par uger og kan derfor fortælle om min erfaring, selvom jeg vil teste den over en længere periode for at se effekten. Jeg kan helt sikkert bakke op om, at man kan mærke, at den virker, når den påføres. Det er den skønneste følelse, og det er tydeligt, at den tilfører vanvittigt meget fugt til huden. Det kan både ses og mærkes. Jeg har svært ved at sige, om den har mindsket mine mørke rander under øjnene. De har altid været der, og jeg tror ærligt ikke på, at et produkt kan fjerne dem helt. Dog er jeg ret sikker på, at de er reduceret en del i forhold til, hvordan de var engang. Jeg vil dog ikke sige med sikkerhed, at det er netop denne øjencreme, der kan hyldes for det.
Selvom jeg har en anden øjencreme på hylden, som jeg har brugt længe – mere om den om lidt – så rækker jeg lige for tiden oftest ud efter min Sisley Black Rose Eye Contour. Den giver helt sikkert den dejligste følelse omkring øjnene, når den påføres. Det er et luksusprodukt, som er meget eksklusivt og lækkert at bruge. Produktet påføres direkte fra med en applikator, som er en del af produktet. Den giver en kold fornemmelse under øjenene, som er helt fantastisk, når man står op og har lidt hævede øjne.
De to øjencreme, jeg bruger, supplerer hinanden helt fantastisk.
Find Sisley Black Rose Eye Contour her.
Kiehl’s Creamy Eye Treatment with Avocado
Hvis du læste med på min tidligere blog eller følger med på min Instagram, så har du helt sikkert hørt mig snakke om denne øjencreme før. Den er fantastisk og er en af de bedste øjencreme, jeg nogensinde har prøvet. Jeg bruger den både som en almindelig øjencreme både morgen og aften, men den er også fantastisk at bruge som en “maske” under øjnene om natten. Jeg tager bare et tykkere lag på og går i seng med produktet på.
I sammenligning med øjencremen fra Sisley er denne mere overkommelig i pris og kan altså også noget helt specielt. I hvert fald for min hud. Jeg har brugt den længe og kan ikke forestille mig at skifte den ud med en anden. Jeg fortsætter med at bruge de to øjencreme i samspil med hinanden. Lige for tiden bruger jeg Sisley øjencremen om morgenen og Kiehl’s øjencremen som en maske eller behandling om aftenen, når jeg har renset mit ansigt. Hvis du er på udkig efter en øjencreme, som ikke svigter, så har denne min varme anbefaling.
Find Kiehl’s Creamy Eye Treatment with Avocado her.
Spar 20% med koden linemaria20 hos Lyko.com fra 30/12 – 6/1.



For at fortsætte med fokus på samme brand, så vil jeg slå et slag for Kiehl’s hudplejeprodukter generelt. Jeg er personligt kæmpe fan af deres ansigtsmaske og ansigtscreme. Især Kiehl’s Breakout Control Blemish Treatment Facial Lotion har gjort en kæmpe forskel på min hud på et tidspunkt, hvor jeg for første gang nogensinde begyndte at opleve mange urenheder i ansigtet. Jeg fik min hud under kontrol med cremen og har lige købt mig en ny efter at have brugt den sidste op. Det er sådan en, man altid skal have på hylden eller i skuffen til, når huden slår ud. I samspil med ansigtscremen bruger jeg Kiehl’s Breakout Control Targeted Blemish Spot Treatment, som jeg påfører direkte på urenhederne.
Få silkeblødt hår, der dufter som en drøm
Jeg har aldrig brugt mange penge på hårpleje, men det har ændret sig, efter jeg har prøvet shampoo og balsam fra Kérastase. De gør håret silkeblødt og får det til at dufte som en drøm. Det føles som ren selvforkælelse at bruge deres produkter i badet. Inden jeg føntørrer mit hår, bruger jeg både en hårolie fra Arganmidas og en heat protection spray fra GHD.
Spar 20% med koden linemaria20 hos Lyko.com fra 30/12 – 6/1.