BLOGGER GUIDE

SÅDAN REDIGERER JEG MINE BILLEDER

sådan redigerer jeg mine billeder

Det visuelle indtryk – nemlig billederne – er vigtige i forbindelse med blogging, og derfor bruger jeg meget tid på at skabe det helt rette udtryk på mine billeder. Det gør jeg ved at redigere dem i lidt forskellige programmer.

Først vil jeg dog lige lave pointere, at min redigeringsproces udelukkende handler om at skabe et bestemt udtryk ved farve- og nuanceændringer. Til tider redigerer jeg også urenheder i huden, hvis de forstyrrer billedet – jeg har normalt ikke uren hud, så det er udelukkende for at sætte det sidste touch på billedet. Jeg redigerer aldrig min egen kropsform eller andre ting, hvor jeg forvrænger mit ansigt eller min krop. Det er på ingen måde min stil, og det er ikke noget, jeg støtter op om at gøre.

Læs også: Denim & farverigt print

sådan redigerer jeg mine billeder

Mit kamera + objektiv

Jeg skyder alle mine billeder med et Canon 1000D, som egentligt er et relativt gammelt kamerahus, men det er faktisk objektivet, der gør meget af arbejdet. Til alle mine outfitbilleder og nogle af mine produktbilleder bruger jeg et Canon 50mm 1.8 objektiv. Det fantastiske ved dette objektiv er, at det slører baggrunden, hvilket jeg virkelig elsker. Jeg synes, at billeder taget med sådan et objektiv ofte ser meget mere professionelle ud. Alle billederne i dette indlæg er taget med Canon 1000D og 50mm 1.8 objektivet.

 Lightroom + Photoshop

Alle mine billeder gennemgår en redigeringsproces, som starter med Lightroom. Her redigerer jeg lysstyrke, kontrast, tint, farvemætning mm. Lightroom bruger jeg derfor til at redigere det overordnede udtryk på billedet, så det får det helt rette udtryk.

Derefter bruger jeg ofte Photoshop til at lave det endelige touch på billederne. Her redigerer jeg fx urenheder i huden, fjerner støv fra overflader, fjerner små fejl, som måske forstyrrer på indpakning, tøj mm. Det er bare ekstremt vigtigt, at du kan finde ud af at bruge Photoshop ordentligt, før du udgiver dine redigerede billeder. Det er nemlig ret nemt at se, hvis du har redigeret dit billede uden at være grundig og detaljeret nok. Efter denne redigering er mine billeder klar til at komme på bloggen. Jeg bruger ingen filtre eller lignende, inden jeg bruger billederne i mine blogindlæg.

Læs også: Udsalgsfund under 200 kroner

sådan redigerer jeg mine billeder

 VSCO til Instagram

Når jeg bruger mine billeder på Instagram, redigerer jeg dem nogle gange lidt ekstra i VSCO. Mine yndlingsfiltre til at redigere billeder i VSCO er A5, A6, HB1, HB2 og M5. Jeg skruer altid næsten helt ned for filtret, da jeg ikke kan lide, når billeder ser helt unaturlige ud pga. filter. Nogle gange bruger jeg også VSCO til at redigere lidt ekstra i lys, kontrast og farvemætning.


Læs også: Året der gik

Følg min blog HER og Facebook HER

15 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLOGGER GUIDE