VLOG / MINE JULEGAVER OG SHOP MED MIG

OLEHENRIKSEN / TRUTH

Indlægget indeholder reklamelinks

Hej venner. Så er jeg tilbage med et længe ventet beauty indlæg. Jeg har den sidste måned siddet fordybet i eksaminer og projektskrivning, hvilket faktisk relaterer sig til dagens indlæg om OleHenriksens Truth produkter. Det lyder måske som en underlig sammenhæng, så lad mig lige forklare. På mit studie skriver vi projekt stort set hvert semester, og til de af jer der ikke ved det, så læser jeg kandidat i kommunikation på Aalborg Universitet. Derfor skriver jeg ofte projekter om marketing. Jeg har lige afleveret et projekt omhandlende OleHenriksens brand relancering, og det fik i den grad åbnet mine øjne for produkterne.

Nu har jeg jo kun beskæftiget mig med OleHenriksens branding strategi – og ikke selve produkterne – så jeg kan ikke fortælle jer så meget om selve indholdet, og om hvorfor det er godt. Jeg kan udelukkende fortælle om min oplevelse med produkterne, og hvad de gør for min hud.

Vi kan nok godt blive enige om, at OleHenriksens produkter ikke er helt prisvenlige. Derfor går jeg heller ikke ud og køber alle produktkollektionerne på én gang. Som en start ønskede jeg mig derfor deres Banana Bright Eye Créme og deres Express The Truth Moisturizing Créme i julegave, som begge er en del af deres Truth kollektion.

Truth kollektionen er spækket med vitamin C, og produkterne efterlader huden med en fantastisk glød. Altså, hvem vil ikke gerne have det? Så heldig som jeg er, fik jeg begge dele i julegave af mine forældre, og jeg har ikke brugt andet lige siden. Jeg har aldrig prøvet en moisturizer, der føles så lækker på huden. Min hud bliver med det samme helt silkeblød, og cremen fugter uden at være for fedtet.  Det samme gælder øjencremen, som får de mørke rander under øjnene til at fremstå lysere. Ligesom alle de andre produkter i truth kollektionen giver den også en fantastisk glød og fugt til huden. Det lyder virkelig som en reklame, men det er det altså ikke. Jeg ville ønske, det var. Haha!

Til sidst vil jeg lige påpege, at hvis du er studerende, ligesom jeg, og ikke vil bruge en herregård på hudplejeprodukter, fordi de alligevel er brugt op på no time, så kan det alligevel godt betale sig at købe de her produkter. Jeg bruger kun en lille smule produkt pr. gang, og der skal altså ikke mere til. Derfor er jeg sikker på, at de her produkter kommer til at holde i laaaang tid. Selvom jeg selv er studerende, vil jeg altså godt bruge min SU på at udvide min samling af OleHenriksens produkter. Faktisk har jeg allerede planer om at købe deres Goodnight Glow Retin-Alt Sleeping Créme, Truth serum og Cold Plunge Pore Mask.


Se min nyeste video på YouTube: VLOG / Mine julegaver og shopping

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VLOG / MINE JULEGAVER OG SHOP MED MIG