Jeg overvejer at købe...

NATURLIGT LOOK MED MAKEUP

makeup base

I mit sidste skønhedsrelateret blogindlæg skrev jeg om, hvordan man kan opnå pæn og ren hud på budget. Som følge deraf vil jeg nu skrive lidt om, hvordan jeg selv opnår jævn og naturlig hud på dage, hvor min hud har brug for make-up. Det er dog vigtigt for mig at pointere, at jeg på ingen måde har vildt meget forstand på make-up, så jeg deler bare ud af mine egne råd og erfaringer.

Vi har alle (nogle mere end andre) dage, hvor vores hud ikke er helt perfekt og uden urenheder. På disse dage kan man nemt dække urenhederne med make-up og opnå et jævnt og naturligt resultat – det er det, jeg vil fortælle jer om nu! Der er dog en meget fin grænse mellem at få et naturligt vs. unaturligt resultat, og derfor er mit bedste råd, at man tager en smule på af gangen.

Til at starte med plejer jeg at bruge ovenstående foundation fra Elizabeth Arden, som er meget let og har en fin dækkeevne. Denne foundation passer til let ujævn og uren hud, da den ikke har en fuld dækkeevne. Den ligger sig meget naturligt på huden, så hvis man har meget uren hud, skal man finde en foundation med større dækkeevne end denne. Det vigtigste at gøre før man påfører foundation er at sørge for, at man har eksfolieret og rengjort huden grundigt. I kan evt. læse dette indlæg, hvor jeg fortæller om, hvordan dette kan gøres. Ved at rengøre huden sørger man for, at ens foundation påføres pænere og mere jævnt. Jeg påfører et fint, let lag af foundation i hele ansigtet, og påfører ekstra i områder, hvor jeg føler, at jeg har brug for det.

Herfter bør huden være jævnet fint og naturligt ud, men personligt går jeg derefter ind med en concealer for at skabe lidt mere “dybde” og dimension til ansigtet. Jeg har i mange år været fast bruger af Rimmel London “Wake Me Up” concealer, da den er vildt god at blende ud. Jeg sørger altid for at bruge en concealer, som er en smule lys i forhold til min foundation/hud, da jeg bruger den til at lysne forskellige områder i ansigtet. Jeg bruger blandt andet concealeren til at gøre min hud lidt lysere under øjnene, hvilket får mine øjne til at se mere fremtrædende og vågne ud. Derudover bruger jeg en smule på hagen og eventuelle urenheder, som jeg gerne vil dække endnu mere. Hvis man bruger sin concealer til at dække urenheder, skal man dog være meget opmærksom på, at den ikke er for lys. En lys concealer sætter nemlig fokus på de områder, hvor den påføres.

Tip: Hvis du har minimale urenheder i huden, kan en concealer også bruges under øjnene og på urenheder uden foundation. Det gør, at man ser mere vågen og frisk ud, og det udjævner ligeledes huden på en naturlig måde.

Hvilke produkter bruger I til at få pæn og naturlig hud med make-up?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg overvejer at købe...