SÅDAN STARTER DU EN BLOG

MIN SKOLEGANG OG NUVÆRENDE STUDIE

img_5734

Jeg kan fornemme at ret mange af jer læsere og følgere er i en alder, hvor I enten skal til at starte en uddannelse eller måske lige er blevet færdige med én. I det her indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan min egen skolegang har været, og lidt om hvilket studie jeg læser på nu.

Min tidligere skolegang

Først og fremmest har jeg egentligt altid været meget glad for at gå i skole. Jeg har i det mindste altid nydt at lære noget nyt og selvfølgelig ses med de venner. jeg har haft gennem min skolegang. Jeg har altid taget skolen seriøst og haft en positiv indstilling til at optage ny viden. Dog har jeg også haft perioder, hvor skolen og lektierne har været det mindst spændende og mest kedelige i hele verden. De perioder har dog ikke styret min skolegang, da jeg også er blevet opdraget hjemmefra til at man laver sine lektier og passer sin skole.

Efter folkeskolen startede jeg på et alment gymnasie, hvor jeg var på studietur i to måneder i Seattle. Her boede hele klassen ved forskellige værtsfamilier, og så modtog vi alle sammen undervisning på et college i byen. Det var en helt fantastisk oplevelse, og jeg er så glad for at jeg fik chancen for at opleve det. Hvis I nogensinde får muligheden for at komme på en sådan tur til udlandet, så grib chancen!

Mit nuværende studie

Nå, lad os komme videre til det, der nok er det mest interessante i dette indlæg. Mit nuværende studie. Efter gymnasiet var jeg ret usikker på, hvad jeg ville – ligesom mange er efter gymnasietiden. Èn ting var jeg dog sikker på – jeg ville læse videre med det samme. Jeg ville ikke holde sabbatår af flere årsager, blandt andet fordi jeg godt kan lide at gå i skole, og fordi jeg gerne ville udnytte, at jeg faktisk var motiveret for at læse videre på daværende tidspunkt. Men hvad ville jeg så studere? Det er nok den mest nervepirrende og mest frustrerende periode i ens liv (sådan føltes det i hvert fald på det tidspunkt), når man ikke ved, hvad man skal bruge sin fremtid på. Jeg valgte derfor at søge på AAU’s hjemmeside for at se, om der var nogle studier, som jeg kunne se mig selv læse på. Det var dog ret svært at finde ud af det, når det udelukkende var baseret på en begrænset mængde af tekst på deres egen hjemmeside. Jeg deltog derfor i åbent hus ude på universitetet, og da jeg havde hørt et oplæg om “International Virksomhedskommunikation og Engelsk” var jeg bare solgt. Jeg vidste bare, at det skulle være netop det studie. Jeg søgte derfor ind og blev optaget på studiet i sommeren 2015.

Jeg læser stadig på uddannelsen på mit 5. semester – det vil sige, at jeg er færdig med bacheloren til sommer. Jeg læser tilvalg i IT og kommunikation, hvor vi bliver undervist i grafisk design, webdesign og andre kommunikative fag, som også kan anvendes til kommunikation på digitale medier.

Kunne I tænke jer at høre mere om mit studie? Jeg vil meget gerne fortælle om studiet, hvis nogle af jer er interesseret i at vide mere. Der kommer faktisk et indlæg mere omkring det at studere, men det kommer til at henvende sig lidt mere til folkeskoleelever, forældre til mindre børn i folkeskolen og til gymnasieelever. Det handler faktisk om et koncept, som gør det lidt sjovere at lave lektier og optage ny viden.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SÅDAN STARTER DU EN BLOG