EVENT x MIILD MAKEUP

Billede af Elisabeth
Igår tog Elisabeth, Lena og jeg en lille roadtrip til Aarhus for at møde de skønne kvinder bag Miild til et event. Vi var inviteret til en Miild Muse workshop, hvor vi blev introduceret for alle produkterne, og så fik vi også lov til at prøve dem selv. Inden eventet glædede jeg mig som et lille barn. Miild er nemlig et brand, som jeg har hørt meget godt om, og som jeg har ville teste i virkelig lang tid. Det stod på min ønskeseddel både til jul og til min fødselsdag.
Det var et fantastisk event, og Tine og Tanja, som har startet Miild, er bare SÅ skønne! De har skabt et brand, som er det første i hele verden, der har kombinationen af disse certificeringer: AllergyCertified, Svanemærket og Ecocert Cosmos.
Det er egentligt også her, at det i min verden bliver rigtig interessant. Jeg synes nemlig, at det er så super vigtigt, at man tænker over, hvad man bruger på sin hud. Jeg er meget påpasselig, når jeg køber nyt makeup eller tester nye brands. Jeg elsker tanken om, at det jeg bruger på min hud, ikke kan fremkalde en allergisk reaktion eller lignende. Udover at være gode produkter ift. certificeringer, så er selve produkterne også vildt lækre. Jeg kan varmt anbefale produkterne, og jeg er sikker på, at I kommer til at se mere til dem her på bloggen.
Se udvalget af deres produkter her.
Læs også: Gina Tricot favoritter
Ingen kommentarer endnu