DENIM & FARVERIGT PRINT

BLOGGER GUIDE

bloggerguide

Reklamelink: Jakke fra Second Female HER

Jeg vil sindssygt gerne opretholde min føljeton om blogging, hvor jeg giver jer gode råd og deler ud af mine erfaringer med at blogge. Derfor vil jeg i dette indlæg give jer lidt generelle råd i forhold til at blogge, da jeg efterhånden har lært et par gode tricks, som jeg gerne vil dele med jer! Så keep on reading, hvis du vil høre om mine gyldne bloggerråd.

Forbered indlæg i god tid

Det her råd kan jeg ikke understrege nok! Som jeg har skrevet om tidligere, så kræver det vildt meget arbejde at få en succesfuld blog. Det kræver blandt andet, at du udgiver nye indlæg hyppigt, og samtidig sørger for, at dit indhold er godt. Jeg har selv erfaret, at det virker utroligt godt at lave indlæg i god tid, så du hele tiden har noget nyt at dele med dine læsere. Det er dog vigtigt, at dit indhold er nyt, relevant og opdateret, så sørg endelig for at indlæggene ikke ligger og samler støv, inden de bliver udgivet. Personligt har jeg mere end fordoblet min trafik ved at udgive indlæg oftere.

Fokusér på indhold fremfor trafik

Det her puntk kæmper jeg til tider selv med, men det er altså super vigtigt. Det er nemt at blive besat og skør af at forbedre sin trafik konstant, men det vigtigste er altså indholdet, som du udgiver. Med godt indhold vil du automatisk få mere trafik. Jeg nørder mine blogstatistikker helt afsindigt meget, og det er ikke altid godt. Jeg har bare en naturlig interesse for at analysere statistikker, som formentligt udspringer sig af mit studie. Don’t get me wrong, det er rigtig godt at danne sig et overblik over sine statistikker – også i forhold til samarbejds-muligheder – men det må ikke tage overhånd. Det vigtigste er dit indhold, da det netop er dét, der får dine læsere til at komme tilbage.

Tak ikke ja til alt

Husk det! Du taber hurtigt din troværdighed, hvis du takker ja til alle samarbejdsmuligheder. Før du takker ja, bør du spørge dig selv, om det er et relevant samarbejde for dig og dine læsere. Husk at dine læsere følger med, fordi du er troværdig, og fordi du leverer relevant indhold. Uden din troværdighed vil din blog ikke være spændende. Det kan ofte være fristende at takke ja til gratis produkter, men i sidste ende får du ikke noget godt ud af det, hvis du ikke kan stå 100 % inde for samarbejdet. Dine læsere vil gennemskue dig med det samme.

 Støt dine med-bloggere

Husk på at blogging ofte medfører et fællesskab – se derfor dine med-bloggere som kolleger fremfor konkurrenter. Jeg har været inde på dette emne tidligere her på bloggen, da jeg synes, at det er et utroligt vigtigt emne og budskab. Personligt oplever jeg at fantastisk fællesskab blandt de bloggere, jeg kender. Vi støtter og hjælper hinanden fremfor at se hinanden som konkurrenter. Hvis du først begynder at se andre bloggere som dine konkurrenter, kommer det i sidste ende kun til at gå ud over dig selv. Det kommer til at lægge pres på dig, og du kommer til at betvivle dig selv og din blog – det er set før.

Nyd det, du laver

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du nyder det, du laver. Du skal have det sjovt med det og ikke se det som en sur pligt at udgive et nyt indlæg. Det fantastiske ved at blogge er jo lige netop, at du selv kan skabe dit eget univers og blogge om dét, du selv har lyst til. Vær tro mod dine egne interesser, så skal læserne nok komme.

Har I nogle gode råd og erfaringer ifm. blogging?


Læs også: Tanker inden mit første event

Følg min blog HER og Facebookside HER

   

9 Kommentarer

  • Ea

    Virkelig gode råd! Og jeg er helt enig i at indholdet er vigtigere end trafikken – man kan hurtigt fornemme det på teksten hvis bloggeren ikke interessere sig for indholdet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes også det er vigtigt at fokusere på skrive om noget man selv synes er interessant. Ellers bliver det hurtig trivsel og kedelig læsning (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Christensen

      Nemlig! Og det er jo ikke sådan, at blogging skal være <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mange gode råd! især den med troværdigheden er vigtig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Er helt enig med rådene især 2, 3, 4 og 5. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig gode råd du – elsker at læse med i din blogger guide serie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Christensen

      Tak for det! Det er jeg glad for at høre – håber at rådene er brugbare <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DENIM & FARVERIGT PRINT